Søndergaard 1947.
Peder Hessel står dog stadig som fæster af den øde gård, som er af hartkorn 2-7-3-0, og han skal i 1696 svare i landgilde: 1/2 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1/2 pund smør, 1/2 svin, 1/2 foenød, 1/2 gås, 1 høne og 10 æg, af den øde gård.
Den næste fæster var Vested Pedersen. Hvornår han overtog fæstet vides ikke, men han nævnes som fæstebonde i et skøde på Hvolgård i 1722.
Han har mange børn, men kun de ni kan findes som fødte i kirkebogen, der som bekendt ikke findes før 1709.
Disse er: Peder født 1709; Jens født 1710; Johan født 1711; Anna født 1716; Jens født 1717; Karen født 1719; Mette født 1722; Michel født 1724 og Maren født 1725.
Til de yngste af disse står 4 andre fadder, nemlig Peder Vestesen, Christen Vestesen, Maren Vestesdatter og Sidsel Vestesdatter. Det er meget sandsynligt, at de er ældre søskende til de ni først nævnte.
Anden pinsedag 1723 blev Peder Vestesen og Johanne Nielsdatter gift i Linnerup kirke. De havde nok også bopæl på gården, selvom de ikke nævnes som fæstere.
Deres børn er:
Jens født 1724; Kirsten begravet 1731 og Elle døbt 1735.
Vested Pedersen dør 3. juledag 1735.
I Hvolgårds jordebøger i 1731 står Christen Vestesen som fæster. Han var gift med Birgitte Sørensdatter.
Deres børn var:
Søren døbt 1743; Maren døbt 1744; Karen døbt 1746. Hun blev båret til dåben af Maren Knudsdatter på 8a og Birgitte døbt i 1750.
Et skøde på Hvolgård i 1751 fortæller, at fæsteren nu er Hans Laursen. Hvis han er identisk med Hans Laursen i Linnerup, får han en søn Laurids i 1733 og en datter Maren i 1736. Det er alt, hvad kirkebogen fortæller om navnet Hans Laursen.
Den næste fæster er Jens Hansen. Han blev gift med Birthe Jensdatter den 21/10 1757.
Deres børn var:
Kirsten født 1757; Hans født 1763, død samme år og Birgitte Marie født 1764.
I jordebøgerne af 1765 står Jens Andersen Myllerup som fæster. Han kom fra Myllerup og tog sine gamle forældre Mette Jensdatter og Anders Andersen med til Hjortsvang. Mette døde 77 år gammel i 1789 og Anders Andersen den 23/4 1767.
Jens Andersen er født i Myllerup og blev den 4. søndag efter trinitatis 1741 døbt i Hammer kirke. Han var gift 2 gange, og hans 2 hustruer fødte ham i en periode af 30 år 15 børn. De var dog ikke alle levedygtige.
Hans første hustru var Mette Nielsdatter født ca. 1750. De mistede en datter i 1773. Anders blev døbt 1775; Johanne døbt 1777 døde 1779, og en dødfødt pige i 1780. Mette Nielsdatter døde 32 år gammel den 3/4 1782, og han gifter sig igen med Anne Mortensdatter, døbt i Tørring kirke den 30/1 1757, datter af Morten Jørgensen Uhrskovgård.
Deres børn er:
Morten født 1783; Anne Mette født 1785, død 1787 og Anders født 1786. Morten født 1787, fik Vester Vroldgård, matrikel 8a. Niels født 1789 fik matrikel 29a. Anne Mette født 1790, død 5 uger gl. Anne Mette født 1792, gift med Niels Andersen fra Lensgård matrikel 14a. overtog 9a. Jørgen født 1795 blev ejer af Lensgård matrikel 14a; Marie Kristine født 1797; Marcus født 1798 og Marcus født 1802, blev ejer af Hjortsvang Østergård matrikel 10a.
Jens Andersen Myllerup stammer fra den kendte slægt fra Brejnbjerggård, hvor hans oldefar Anders Jacobsen opfostrede en række dygtige og fremtrædende børn, der udmærkede sig noget over gennemsnittet. Flere af hans efterkommere købte herregårde som Donneruplund, Søndersthoved, Hastrup, Herningholm, Nygård i Ejstrup sogn og Skovgård i Kollerup sogn. En af slægtens bønder i Hjortsvang købte en selvejergård i Ebeltoft.
Det kan spores, at Jens Andersen Myllerup slægtede sin dygtige familie på, da han klagede over kommerceråd Kruuse, fordi denne ikke ville sælge alt sit fæstegods på en gang, men kun 1-2 gårde pr. år.
Jens Andersen Myllerup mente, at Kruuse på denne måde ville få højere priser for sine fæstegårde på bøndernes bekostning.
Jens Myllerup køber sin fæstegård til selveje den 4/7 1792, mens alle Bjerre Gods' bønder blev selvejere i 1791, blev den sidste Hvolgårds-bonde først selvejer i 1796.
Den 20/6 1808 køber Jens Myllerup af Laurs Pedersen, gård eller jord, for 870 rigsdaler. Jens Andersen Myllerup døde den 19/10 1814 73 år gammel, hans hustru Anne Mortensdatter døde 1/10 1824. 671/2 år gammel.
Et år før moderens død blev Anne Mette gift med Niels Andersen fra Lensgård, det var den 23/11 1823. Knap et år efter den 25/9 1824 får de skøde på hendes fødegård. 3 måneder derefter fødtes datteren Ane Else den 28/12 1824.
Ane Else blev gift den 4/10 1851 med Anders Markus Sørensen, født den 26/10 1820. Han var søn af Søren Markussen og Karen Andersdatter i Hjortsvang. Anders Markus Sørensen fik skøde på 9a. den 17/2 1856.
Deres børn var: Anne Mette født 12/1 1852, død 27/4 1881; Søren født 12/10 1853, gift med Mette Marie Pedersen. matr. 6a og Karen født 4/12 1862, gift l. gang med Anton Marius Jensen og 2. gang med Andreas H. Christiansen.
Anders Markus Sørensen flyttede gården ud fra dens gamle plads i byen, til dens nuværende sted, og gav den navnet Søndergaard.
Anders Markussen har fortalt, hvordan de selv lavede mursten til den nye gård. Der blev gravet ler i nærheden af den nye gårds beliggenhed, og leret blev æltet af stude, der gik i noget der lignede en hestegang. Stenene blev håndstrøgne og lagt til tørring. Samtidigt blev der gravet ekstra mange tørv, disse skulde bruges til brændingen. Når alt var klart, blev der sendt bud efter en stenbrænder. Dette sidste stykke arbejde kunne bønderne ikke selv klare. Stenene skulle lægges i en bestemt orden med tørv imellem. Der skulle bestemte varmegrader til i ringovnen, for at de soltørrede sten kunne blive gode, var varmen for svag, blev de ikke holdbare, mens stenene smeltede sammen, hvis varmen var for kraftig. Det tog 8 dage fra det tidspunkt, der blev tændt op i ringovnen, til det nåede hele vejen rundt, og i dette tidsrum skulle der holdes vagt døgnet rundt, så der kunne gribes ind, hvis varmegraderne ændrede sig. Stenbrænderen regulerede det med at åbne eller lukke for hullerne til luften.
Når ilden i ringovnen efter 8 dages forløb, var nået hele vejen rundt i ovnen, blev der sendt bud til alle i byen, og så festedes der hele natten.
Ringovnen blev gravet i jorden, på et passende sted, ikke langt fra byggestedet. Når man var klar til at bygge, blev de brændte sten brugt til alle udvendige mure, mens det indvendige godt kunne klares med soltørrede sten. At disse var særdeles holdbare, når de brugtes indvendig, har vi klare beviser for, både fra Vroldgårds stuehus og fra Hornborghuset har Museet flere eksemplarer liggende.
Anders Markus Sørensen døde 1893 og hans enke Ane Else Nielsen får lov til at sidde i uskiftet bo af hele nr. 9. den 16/6 1893, tinglæst 28/4 1897. Svigersønnen Anton Marius Jensen er født i Linnerup den 11/3 1861 og blev 23 år gammel gift med den 22-årige Karen Andersdatter, den 24/10 1884.
Han fik skøde på 9a den 17/5 1890. Tinglæst 28/4 1897. Der var ingen børn i ægteskabet, og da han døde den 28/6 1897, overtog Karen gården.
Karen giftede sig igen den 24/10 1902 med Andreas Hans Christiansen fra matr: 12a. Han havde forinden fået skøde på gården den 19/10 1902.
Der var heller ikke børn i dette ægteskab.
Niels Christensen fik skøde på gården den 30/10 1909, læst 24/11 1909. Han var gift med Mathilda. De havde ingen børn.
Carl Hansen Laugesen fik skøde den 26/6 1929. Købesummen var 42000 kr. Han blev gift med Anne Else Hansen den 26/6 1929. Også dette ægteskab var barnløst.
Anne Else og Carl Laugesen.
Anders Markussen fik skøde på gården i 1941, læst 26/3 1942. Købesummen 42.000 Kr.
Han var født i Vroldgård den 11/10 1906, døde den 6/9 1988. Han blev gift med Johanne Kristiane Pedersen den 2/4 1942. Johanne Kristiane Pedersen er født 26/2 1912.
Deres børn:
Birgit født 9/3 1943, gift med tidligere borgmester og gårdmand Frede Jacobsen i Kalhave.
Anne Dorthe født 24/10 1945, gift med Lennert Skou Jensen.
Niels Ole født 15/3 1950, blev gift med Bente Jensen overtog sin fødegård.
Ib Kristian født 23/7 1954 er gift med Tove Lønnerup Jensen.
Anders Markussen
Anders Markussen, der ellers var udlært som tømrer og boede i København, opgav under krigen dette erhverv, da der ikke var til at få arbejde hos danskerne, men rigeligt hos værnemagten, hvorfor han rejste hjem og overtog Søndergård. Her oprettede han med dygtighed og flid en fin stambesætning, der har taget mange præmier hjem til gården. Det blev efterhånden en tradition hvert år, at have dyr med på dyrskuet, og hvert år at hente præmier hjem, en tradition sønnen Niels Ole har fortsat.
Da han solgte gården til Niels Ole, flyttede han til et nybygget parcelhus ved siden af sit fødehjem, som han også havde købt efter broderen Jens' død, og fortsatte også broderens drøm om at oprette et museum i deres fødehjem matrikel 8a i Hjortsvang.
Den 1/8 1977 overtog Niels Ole sit fødehjem. Han blev den 8/11 1975 gift med Bente Jensen, født 8/6 1953, død den 18/8 2021.
Deres børn er:
Anders født 8/12 1976.
Jens født 28/12 1978.